Kender I det, når man ligger og grubler, inden man skal sove? Lige efter man er faldet til ro og lige inden man falder i søvn. Dét tidspunkt på døgnet er der, hvor de bedste tanker popper op i mit hoved. Tænker oftest på dagens begivenheder - hvad er der sket; har dagen påvirket mig og gjort mig anderledes end jeg var igår?
Sådan en stund har jeg lige nu. Andreas, Krabbe og jeg har lige hygget med popcorn og Paradise - vores daglige date kl 23. Det er nu hyggeligt. Andreas faldt i søvn under aftenens afsnit og sover stadig, og Krabbe er gået ind til sig selv for at sove. Så her er jeg - den eneste, der ikke er i drømmeland endnu. I stedet er jeg i tankeland - et mindst lige så spændende sted.
Som sagt tænker jeg om aftenen oftest på den dag, der netop er ved at slutte. I aften er ingen undtagelse. Og det har været en dejlig dag. Egentlig ikke fordi indholdet har været specielt godt; det har været en almindelig dag (hvis man da kan tale om en sådan i højskole-regi). Men det er jo netop de almindelige dage, der skal gøre én glad og give én noget. Alt for mange lever for næste højdepunkt; næste fest, næste weekend eller næste ferie. Det betyder at hverdagen, som jo trods alt udgør langt størstedelen af vores liv, bliver spildtid. Det er den allervigtigste tid, som man glemmer at nyde, fordi den blegner i forhold til højdepunkterne.
Når man er på højskole er det heldigvis rigtig nemt at nyde nuet, fordi vi skaber minder med hinanden stort set hver dag. Her ligner ingen dage rigtig hinanden - og det er vores egen fortjeneste. Jeg håber, at jeg kan videreføre den livsfilosofi til mit fremtidige liv udenfor højskolen. Her bliver alle de nye indtryk serveret for én. Idéen blandt højskolen er nemlig blandt andet, at eleverne skal præsenteres for ting, som de normalt ikke selv ville opsøge - det være sig underlige koreanske monsterfilm, klassisk klaverkoncert, alternativ graffitimaling - hvad som helst. Noget mere vellykket og vel modtaget end andet, men alt sammen rykker os på én eller anden måde. Enten ved at vi vrænger næse og synes, at det er noget værre lort, eller - som oftest - at vi får øjnene op for, at der findes endnu mere niceness her i verden, end vi troede før. Dét er med til at gøre højskole så fantastisk - og det vil jeg også prøve at tage med mig bagefter. Mindst en gang om ugen hele livet igennem vil jeg gøre noget for første gang. Det kan være hvad som helst. Det er så vigtigt ikke at stagnere som menneske - man skal flytte sig, man skal lære, og man skal undres og udfordres.
Igennem hele uddannelsessystemet klæder man unge mennesker på til, at de skal finde ud af, hvad de skal leve af. Men hvad man skal leve for - det giver systemet intet svar på - og det må nu engang anses for det vigtigste. Derfor er højskole så nice: fordi her har det, der ikke kan måles og vejes, også kvalitet.
Dette indlæg udviklede sig efterhånden til en reklame for højskoler. Det var ikke meningen - jeg skriver bare, hvad jeg tænker - og jeg tænker tit på, hvor god en højskole kan være for et menneske. For alle mennesker. Og for mig - har mærket det på egen krop...
Nu er klokken 00:48, og jeg må hellere prøve at sove. Jeg vil runde indlægget af.
Ekstra bonus-nattetanke, der lige er poppet op, og som jeg desværre ikke har tid til at uddybe:
Mennesker bør ikke lede efter en endegyldig sandhed om livet - for den findes ikke. Det eneste, vi kan, er at blive forvirrede på et højere plan.
Nok lommefilosofi fra mig.
Godnat,
xx
Ida
Hej I
SvarSlet3k er sat ind på højskolen. Mopper var meget rørt over at læse din blog.
Du er klog på en særdeles smuk facon. Yay!
SvarSletikke dårligt Ida.. Meget fint endda.. Bliv ved med at blive ved..
SvarSlet