(overskriften burde egentlig være Somalia, men Mogadishu er bare et federe ord)
Jeg sidder ovre i biblioteket sammen med Søren (F11-journalistik), Anne (F11-design), Rasmus (F11-design), Kasper (F11-journalistik), og Andreas (kæreste). Vi arbejder ved hver vores computer med henholdsvis journalistik og grafisk design. Jeg har skriveblokade med min artikel, så nu giver jeg mig i kast med min blog. Here goes.
I morges til aktuel debat så vi en dokumentar om en dansk eventyrer, Rasmus Krath, som var taget til Somalia for at få et indblik i landets tilstand med borgerkrig, kaos og pirateri. Et forfærdende indblik i et land, der anses for verdens tredje fattigste. Landet er så præget af borgerkrig, at regeringen kun regerer i teorien. Det er også et land, hvor præsidenten er en gammel mafiaboss med mange liv på samvittigheden, som i øvrigt ikke er folkevalgt, og som lader sine ansatte voldtage kvinder og torturere sine modstandere, og det er et land, hvor der ikke er noget fungerende politi eller retssystem. Et land, hvor en stor del af alle bygningerne er sønderbombet som følge af de heftige borgerkrige, og et land, hvor myndighederne arbejder sammen med pirater, som lever af at hijacke vestlige skibe og kræve store løsesummer. Knap en femtedel af befolkningen har adgang til rent vand, og inflationen er så høj, at pengesedlerne ikke repræsenterer deres egentlige værdi, men deres vægt. Man betaler altså i pengesedler pr. kilopris, da det ville tage for lang tid at tælle de mange sedler sammen. Deres største seddel svarer til 45 danske øre.
Alle er bevæbnede i Somalia, særligt i hovedstaden Mogadishu, der anses for verdens farligste storby. Førnævnte Rasmus Krath måtte have hele syv bevæbnede livvagter omkring sig dag og nat under sit ophold i Mogadishu, hvor vestlige journalister bliver kidnappet i en lind strøm.
Rasmus Krath fik - som den første dansker - lov til at interviewe nogle af de pirater, som hærger de somaliske farvande. Det er nogle meget spændende interviews om nogle mennesker, der bor i et land i total kaos, hvor de kan vælge imellem at leve i ekstrem hungersnød eller blive kriminelle - pirater - og derved have en mulighed for indtjening. Så enkelt er det faktisk: når man er trængt op i en krog, og der ikke er andre udveje, må man gøre det, der skal til for at man kan brødføde sig selv og sin familie.
Den ene pirat formulerede det selv i sit svar, da Rasmus Krath nedsættende spurgte ham, om hvad der giver ham ret til at hijacke skibe: "Intet kan holde en sulten mand tilbage. Sulten er din læremester".
Min gamle far har altid lært mig, at fattigdom og ulighed er grunden til kriminalitet. Dokumentaren giver ham i hvert fald ret. Og det er jeg også ret tilbøjelig til.
Dokumentaren satte i hvert fald en masse tanker igang. Tankevækkende, at det, som Vesten fordømmer, egentlig på et eller andet plan er Vestens egen skyld på grund af den skæve fordeling af verdens goder. Det kan selvfølgelig ikke sættes så enkelt op, for mange faktorer spiller ind, men det er for mig at se en klar tendens.
That's all - har ikke tid til mere - skal ind og spise. I aften er der værkstedsaften, hvor jeg vil lave en flot glasskål i lilla nuancer til når jeg skal flytte hjemmefra, og mit køkken trænger til en smuk frugtskål! Note til selv: det er nice at være kreativ
Later,
xx
Ida
ps: bonus-tanke, som jeg måske vil skriver mere om i et andet indlæg: er dovenskab godt eller skidt? Dovenskab har banet vejen til de smarteste opfindelser, der gør livet nemmere for folk. Og dovenskab er tegn på, at du gør det, du har lyst til - og er det i begrænset omfang egentlig ikke en god egenskab, så man ikke lader sig manipulere alt for meget? Jeg har ikke tænkt den færdig - som sagt kommer der måske mere dovenskabs-relateret blogging senere.
Dokumentaren kan forresten ses gratis her:
SvarSlethttp://www.dr.dk/pirattv/klip/paa-rejse-med-kamera-og-kalashnikov/
Og det vil jeg stærkt anbefale, for den er et smaddergodt indblik i en verden, der ligger utroligt langt fra vores lille, trygge nordiske osteklokke.