Det har været svært at skulle skrive et indlæg efter "Sympati for en morder", som jeg har fået meget ros for - for jeg vil jo ikke lave et indlæg, der er dårligere end det forrige. Men nu gør jeg det bare.
Jeg sidder pt. i skriveværksted og har netop færdiggjort en alternativ slutning på Det Nye Testamente. Christian (journalistik- og skriveværkstedslærer) formår virkelig at udfordre vores mandagshjerner. I min weekend har jeg været ude og samle ind for Folkekirkens Nødhjælp sammen med Krabbe, og det var rigtig hyggeligt. Trængende folk får nødhjælp, og vi får god karma og støtter et godt projekt. Win-win-win. Derudover kastede jeg op lørdag aften - på trods af at jeg var ædru. Det skete simpelthen fordi, at Andreas kastede op - så kunne jeg ikke lade være. Så kan man da tale om to mennesker i symbiose.
I journalistik i formiddags fik vi til opgave at lave et portræt af en person, som havde oplevet noget traumatisk eller skelsættende i deres liv - og det måtte ikke være en, som vi kendte i forvejen. Personen skulle vi selv finde - og vi var skeptiske, for så mange mennesker bor der jo heller ikke i Rødding. Jeg skulle løse opgaven sammen med Martha (F11-journalistikelev), og vi drog ud i Rødding by for at snakke med folk. Forinden havde vi kontaktet et ægtepar, hvis søn var druknet i et badebassin her på højskolen for 40 år siden. Men de havde ikke lyst til at fortælle deres historie - ærgerligt. Men på vores færd rundt i Rødding snakkede vi først med en mand, der var kronisk syg med Parkinsons. Ham kunne vi godt have skrevet om, for han var meget villig til at fortælle, men vi følte, at vi godt kunne opstøve en historie med lidt mere kød på - for hans sygdom er mere et forløb end en konkret oplevelse. Så vi ledte videre og stødte tilfældigt ind i en midaldrende dame, der havde en meget spændende historie. Hun har været død - eller svævet i gråzonen mellem liv og død, om man vil. Hun havde nogle fantastiske erindringer fra de par minutter. Så vi fik et rigtig fedt interview i kassen, og artiklen skal nok blive rigtig spændende - jeg lægger den på bloggen, når den er færdig (fredag ca.).
Ellers sker der ikke så mange sindsoprivende ting her i Rødding for tiden - i weekenden kommer der nye elever for sidste gang, så det bliver rigtig spændende at se, hvad det er for nogle.
Er begyndt at få en lille smule hjemve - nu har jeg heller ikke været hjemme siden nytår. Men de fleste af mine veninder er efterhånden også flyttet fra Nordjylland, så hvad er der egentlig at komme hjem til? - udover familien selvfølgelig. Derudover sker der vigtige ting hernede hver weekend, så jeg har aldrig rigtig tid til at tage hjem. Eller-- det er jo en prioriteringssag. Vil i hvert fald hjem i en weekend inden vi skal til på adventure-tur til Tjekkiet midt i april.
Glæder mig også ubegribeligt meget til at skulle til Århus og bo og studere. Men indtil da har jeg lige et højskoleophold, en (arbejds-)sommerferie og forhåbentlig et interrail, der skal opleves. Det er nice at have gode ting at se frem til.
Om lidt skal jeg over og spille fodbold med de andre - for første gang siden jeg flængede mit baghoved. Såret er nogenlunde helet, så jeg tænker, at jeg godt kan klare en omgang fodbold nu.
Det hjælper også på humøret sådan en tung, træt og regnfuld mandag :)
Krabbe viste mig forresten, hvordan man kunne se, hvor mange hits man har på sin blog. Og jeg har på tidspunktet cirka 600! Kæmpe chok da jeg så det. Det stiller sgu lidt større krav til kvaliteten af mine indlæg, så fra nu af vil jeg prøve at undgå ligegyldige hverdags-dagbogs-agtige ting. Selvom jeg nok ikke kan lade være med at nævne dem også. Men er glad for, at så mange gider læse min blog - tak folks! Det giver mig glæde i min lille mavse :)
Der er mange folk, jeg savner for tiden, I ved selv, hvem I er.
xx
Ida
Ida altså.. Du skal da ikke tænke, at du skal droppe dine hverdags finurlige historier, de er jo også en af grundene til, at der er så mange som læser bloggen ;)
SvarSletHåber du har det godt!
Knus Mathilde
Keep up the good work! Det er spændende at følge med i Rødding, og hvad der ellers sker i dit lille alt mulig tænkende hoved. :)
SvarSletEndnu en fast læser!
-Dikål