Stilen i min blog er fuldstændig fri, og det første indlæg er ingen undtagelse. Rød tråd er ikke et must. Overskriften er forresten fra noget virkelig sjov "Drengene fra Angora"-satire, og jeg kunne ikke lige komme på noget bedre.
Jeg har haft en halvdårlig dag. De rygsmerter, som jeg har haft de sidste par dage, er virkelig taget til i styrke og nu gør det ondt, bare jeg går. Så jeg kunne ikke være med, da resten af journalistikholdet var ude i Rødding by og lave nogle interviews. Holdet er delt op i to redaktioner, og den redaktion, som har lavet det bedste produkt ved midnat i aften, vinder en kasse øl. Virkelig træt af at gå glip af det, men hey - intet er så galt, at det ikke er godt for noget, for al den kedelige alenetid (en sjældenhed på en højskole!) har gjort, at jeg nu har givet mig i kast med at blogge. Det skulle være så moderne, så hvorfor ikke prøve skidtet af.
Nå ja, jeg er forresten på højskole. Eller egentlig har jeg været det, for jeg var her som elev i efteråret, men er nu kommet tilbage på forårsholdet på initiativ af mine forstandere og hjælper til på kontoret og med diverse andre praktiske ting imod at få kost, logi og et symbolsk lommepengebeløb og undervisning bl.a. journalistik. Fantastisk ordning. Jeg har journalistik som hovedfag, fordi jeg gerne vil ind på journalist-højskolen i Århus. Jeg skal til åbent hus der i næste weekend, hvor der er vejledningsweekend (gamle Rødding-elever viser rundt på diverse uddannelser og tager med en bus tilbage til højskolen, hvor der så bliver holdt det sygeste abegilde). Det glæder jeg mig til - både vejledningen og festen, naturligvis.Jeg ligger her på mit værelse på højskolen, hvilket jeg har gjort de sidste par timer og haft ondt i ryggen og kedet mig. Har surfet lidt på nettet og set en dokumentar om Gert Wilders (har stadig en dårlig smag i munden, føj)....... (blev lige afbrudt i min skrivning af Anne Lee, en elev på F11, der havde brug for guidance til at lægge billeder fra iPhone til Mac - så det forklarede jeg hende).
Journalistikholdet sidder selvfølgelig og kæmper med deres redaktioner, og resten af eleverne er ovre i gymnastiksalen og spille indendørs fodbold. Det ville jeg virkelig gerne have været med til - fodbold er så fed en sport! (Apropos fodbold er der Chelsea-FCK imorgen, wuhuuuu, og måske skal vi ned i Rødding Bio og se den i 3D - det kunne være SÅ awesome.... shit, jeg har egentlig mange sidespring i min fortælling, men whatever - rød tråd er som sagt ikke et must) Nå, men de andre er som sagt ovre og spille fodbold eller lave journalistik, og jeg ligger her. Kedeligt. Men faktisk alligevel ganske hyggeligt, nu hvor jeg blogger. Blogger.... Underligt at en "blog" har fået sit eget verbum, nu hvor det er blevet så populært - men fedt nok. Modernisme og globalisering, det er noget jeg kan lide.
Nu ved jeg så ikke helt, hvad jeg skal skrive om..... hm hm hm. Nå ja, haha, jeg kigger lidt rundt i værelset og kommer til at se den tallerken, hvor resterne af min aftensmad ligger, som Andreas bar op til mig fra spisesalen, fordi jeg er sygemeldt idag. Da Andreas tidligere skulle klæde om til at komme over og spille fodbold (og som altid var liiiiige sent nok på den), kom han til at træde i tallerkenen, så der væltede hakkebøf og rødkålssalat ud over gulvet. Det var meget skægt - måske dagens højdepunkt for mit vedkommende, hvilket ikke siger så lidt. Andreas er forresten min kæreste, som bor sammen med mig her på højskolen. Han var også elev her i efteråret, hvor vi mødtes og klingede fantastisk, og så gik det slag i slag derfra. Nu er han her også igen og er på designlinjen (som i efteråret) - han vil nemlig gerne være grafisk designer. Han er rigtig dygtig til den slags. Jeg forstår mig ikke på det. Men det er dejligt, at han er her. Der er også en tredje elev fra efterårsholdet her, Simon Krabbe, som bor ved siden af os og ligesom mig arbejder på højskolen. Det er virkelig skønt at have nogle "gamle" kendinge midt i alle de nye mennesker (som egentlig overhovedet ikke er nye mere, men alligevel).
Det er så fedt at være på højskole. Når jeg til juni bliver sluppet fri ud i den virkelige verden igen er jeg bange for, at jeg bliver slemt skuffet. For livet i højskole-osteklokken er ret fantastisk, og jeg har fuldstændig vænnet mig til det efter det 4 måneder lange efterårsophold og 1,5 måned af det i alt 5 måneder lange forårsophold. Jeg kunne ikke have ønsket mig at have brugt mit sabbatår på en bedre måde. Højskoleopholdet har ændret mig til det bedre på så mange måder - og jeg er langt fra færdig endnu (hvad kan det ikke nå at blive til!). Man lærer noget hver dag, hygger sig hver dag og lærer en masse dejlige mennesker rigtig godt at kende. What's not to like?
Jeg skal som sagt være her på højskolen indtil 10. juni. Inden da skulle jeg meget gerne have afleveret en fabelagtig optagelsesprøve hos Journalisthøjskolen, haft en fed adventuretur til Tjekkiet og en lærerig studietur til Israel/Palæstina for journalistisk- og politikeleverne. Især sidstnævnte ser jeg meget frem til. Men når alt det er overstået, og jeg for alvor er færdig med højskolelivet, skal jeg holde en god, lang sommerferie med forhåbentlig en masse arbejde ude i feriecenteret, en Roskilde-festival med højskolefolk, en uges Rødding Revival og til aug/sep (måske - håber!!) en måneds interrail med Cecilie, min søde, kloge, fantastiske veninde hjemme fra Arden. Derefter vil jeg gerne flytte til Århus og finde et fuldtidsarbejde indtil jeg (forhåbentlig) skal starte på journalistuddannelsen. Det er så min plan. Mit mål. Og jeg har ingen plan B, men det må jeg vel tage, som det kommer. Alting skal nok flaske sig.
Rundt i værelset er der minder fra diverse hyggelige stunder. En tegning, som E10-Marie tegnede af Andreas, der spiller guitar, en dag i efteråret hvor vi lå på græsset i solen og hyggede os. Det er virkelig gode minder.. Så har jeg et par fotografier hængende. Et af mor og et af hele familien. Det er dejligt, for så er de stadigvæk hos mig på en måde. Vi har en mujaffa-kæde af sammenmast sølvpapir hængende fra Gangudsmykningskonkurrencen, flammer malet på karton fra Tour de Chambre, og så har jeg nogle fede Monki-postkort hængende fra en god shoppetur engang. Så hænger der også noget grafisk design, som Kasper Ejstrup har lavet. Det er virkelig fedt. Han er Andreas' største idol. Det er dejligt at omgive sig med ting, som betyder noget for én. Også selvom de måske er lidt halvgrimme (læs: flammerne). Jeg glæder mig vildt til at flytte hjemmefra og at skulle indrette min egen lille hybel. Mit helt eget hyggelige lille sted, hvor jeg selv kan bestemme. Idéen tiltaler mig helt ufatteligt, og jeg kan næsten ikke vente. Mit sted skal være verdens hyggeligste fuld af puder, tæpper, bøger og niceness - jeg kommer til at shopamok i diverse genbrugser landet over - i love it!
(er pt. jævnt bitter over, at mit indlæg egentlig var 1/3 længere, men det blev slettet pga dårligt internet på højskolen........ grr) Nu gider jeg ikke skrive det hele igen, men det var noget om rejsen til Kina i efterået, om stoffet silke, om at jeg savner gymnasiet og Mariagervej og menneskene derfra. Men det må flettes ind en anden dag....
Men afslutningsvis kan jeg lige fortælle, at jeg kan fornemme, at min blog bliver en blanding af random tankestrøm og en beskrivelse af hvad jeg oplever her på højskolen. 80 % for min egen skyld, fordi jeg elsker at skrive, og 20 % for at dem derhjemme, der måtte være interesserede, kan følge med i mit daglige liv og gøren her på højskolen. Dét er tanken.
Det var alt for nu - jeg ved ikke hvornår næste indlæg kommer, men muligvis imorgen.
Adios,
Ida
Nice at kunne følge med i, hvad du tænker på for tiden! Det mest nice er dog at se at du ikke helt har glemt gym og Mariagervej(<3) midt i alle dine højskoleminder og oplevelser! Loves you. Joe.
SvarSlet