mandag den 28. februar 2011

En af de dage, hvor man bare skulle være blevet i sengen

Det er et dårligt tidspunkt, jeg er begyndt at skrive min blog på - for der er godt nok sket mange trælse ting på det seneste. Weekenden har jeg tilbragt i sengen med en grim omgang influenza ovenpå mine rygsmerter. Og for at det ikke skal være løgn, blev hele min helbredsmæssige tilstand forværret voldsomt på et splitsekund imorges.
Jeg var stået tidligt op og var gået i bad. Glædede mig til en dag på benene efter mange i sengen og til Kits og Anne Lees morgensamling tre kvarters tid senere, men blev ude i badet rigtig svimmel. Rigtig rigtig svimmel - så jeg blev nødt til at sætte mig ned, og havde det rigtig væmmeligt. Jeg kunne godt mærke, at noget i mig var helt galt, så jeg besluttede mig for bare lige at bade færdig og så lægge mig op i sengen igen og tage en sygedag mere. Da jeg gik på trappegangens kolde og hårde gulv kunne jeg mærke, at jeg blev endnu mere svimmel, og at det sortnede for mine øjne - men jeg skulle jo bare lige op af trappen, så var min seng der, og så kunne jeg slappe af. Så langt nåede jeg dog ikke, for lige før det første trappetrin besvimede jeg og faldt pladask (med baghovedet først skulle man tro) lige ned på det hårde stengulv. Heldigvis hørte Andreas det og løb ned efter mig og finder mig der liggende blødende ud af baghovedet. Alt dette kan jeg ikke huske, men jeg kan huske et minuts tid senere, hvor jeg igen ligger i min seng, og jeg kan høre en masse stemmer omkring mig, der ringer til lægen og prøver at finde ud af, hvad der skal ske med mig. Nogle minutter efter kører Andreas, Krabbe og jeg på skadestuen, hvor jeg får seks sting i baghovedet (for satan, det var væmmeligt - jeg er også meget læge- og nåleskræk). Lægen tjekker også min ryg, for mit haleben har fået et ordentligt slag og er blåt og ømt, og jeg kan kun gå dårligt selv. Hun anbefaler egentlig, at jeg bliver indlagt til observation det næste døgn, men jeg vil egentlig meget hellere hjem på højskolen, hvor der jo også er folk omkring mig hele tiden til at observere. Så seks sting og en hel del flere Ida-tårer senere er vi tilbage på højskolen, hvor jeg kravler i seng med noget smertestillende. Har det ganske forfærdeligt. Og det har jeg stadig - det er nu aften klokken kvart i otte. Anja har været her med blomster i eftermiddags, og Cecilie og Eva Maria har lige været her med en chokolade-påskehare. Det er virkelig dejligt.
Der er også sket noget andet på skolen idag. Rasmus & Rasmus er blevet smidt ud. Så der har været ekstraordinært fællesmøde og afskedsceremoni med dem idag. Jeg har ikke rigtig haft overskud til at tænke på andet end den 6 cm flænge, jeg pt. har i mit baghoved, så jeg har ikke rigtig taget stilling til, at de er væk, eller haft tid til at fordøje det. Men jeg kan godt forstå argumenterne for, at de ikke kan være her på skolen. Det er helt sikkert. Men derfor kommer man sgu til at savne dem engang imellem, de to gæve gutter med krudt i røven (lidt for meget nogle gange). Er dog sikker på, at resten af F11-opholdet nok skal blive helt fantastisk alligevel.
Av, hvor har jeg ondt efter min stengulvs-stunt. Jeg kan ikke ligge på nogen måder, så det ikke gør ondt. Og imorgen og i overmorgen er der Israel/Palæstina-konference, som jeg har glædet mig til i så lang tid. Tvivler på, at jeg kan være særlig meget med. Det er nederen.

Jeg har godt nok ikke heldet for tiden!


Ida - nu med sammenlappet baghoved

1 kommentar: