"Du er et savnens menneske," fik jeg for nylig at vide af en, der kender mig godt. Og efter nærmere eftertanke er jeg kommet frem til, at det faktisk er fuldstændig rigtigt.
Man kan aldrig få det hele, og jeg savner det, jeg ikke har. Altså savner jeg hele tiden.
Før jeg tog på højskole ønskede jeg mig væk, jeg ville ud og prøve noget nyt og møde nogle nye mennesker. Det gjorde jeg så, havde den mest fantastiske tid på skolen, men savnede konstant mine gamle venner og min familie. Nu bor jeg i København med Andreas, og nu savner jeg både højskolen, mine gamle venner og min familie.
Ikke at jeg har det dårligt. Slet ikke - jeg har det super godt. Men savn er en løjerlig størrelse. For mig er det tanken om, at der er noget latent godt et andet sted, hvor jeg kunne befinde mig. Og det vil der jo altid være.
Man må bare huske at nyde det, som man er i, mens man er i det, og ikke kun når man tænker tilbage på det bagefter.
Det er lørdag aften i København. Det bliver rigtig hurtigt mørkt nu, efteråret er for alvor kommet.
Var på strøget idag, og fik en god diskussion med nogle troende muslimer, der stod ved en bod og stoppede forbipasserende mennesker for at overbevise dem om, at islam er sandheden. Deres hjemmeside hedder Kaldet.com. Jeg fnisede indvendig, da han fortalte det. Ved ikke hvorfor. For mig er det bare komisk at kalde en helt alvorlig hjemmeside Kaldet.com. I hvert fald fik vi en supergod diskussion om islam, og han blev udfordret. Jeg spurgte meget ind til kvindesynet i islam. Ved boden stod der cirka ti mænd for at udbrede Allahs budskab. Jeg spurgte, hvorfor der ingen kvinder var. "De kommer senere," var hans svar, og det var ret tydeligt, at de ikke ville komme senere, men at han ikke ville indrømme, at de udelukkende var mænd, fordi det ville styrke mine argumenter og svække hans egne. Så sluttede samtalen ligesom der, og jeg trissede videre for at finde en kjole til lørdagens fest.
Jeg er ved at blive rigtig glad for at bo i København, og storbylivet i det hele taget. Cykleafstand til gågade, tusindvis af kultur-tilbud, fitness og indkøb 20 meter væk, s-tog 10 meter væk. Der er så overvældende mange muligheder! Det kan jeg godt vænne mig til...
xx
Ida
lørdag den 24. september 2011
mandag den 5. september 2011
fra den ene yderlighed til den anden
Så er det vist på tide med et nyt indlæg fra min hånd. Der er sket MEGET siden sidst!
En dejlig sommerferie er veloverstået. Højdepunkterne var Roskilde Festival, Rødding Revival og en cykel/telt-tur fra København til Skåne. Al min resterende tid denne sommer er gået til hårdt arbejde derhjemme. Så jeg har fået tjent en masse penge, og det er skønt.
Nu er jeg endt i København. 2400 Nordvest. Ja, her bor jeg faktisk nu...
Farvel til grusveje, vilde dyr og velkendt nordjysk humor - og goddag til storbylivet med fitnesscenter, s-tog og menneskemylder. Det er faktisk ganske charmerende. En forfriskende afveksling - fra den ene yderlighed til den anden.
Faktisk bor jeg kun 50 meter fra det hus, hvor jeg blev født. På sofaen oppe i stueetagen. Andreas og jeg gik en tur forbi forleden. Det var sjovt at se. Jeg kan huske, mine forældre har fortalt, at de flyttede fra nordvest til Jylland, fordi de ikke ville lade deres børn vokse op et sted, hvor der lå brugte kanyler på legepladsen. Jeg har altid syntes, det var fjollet, og tænkt, at så slemt kunne det vel heller ikke være. Men nu forstår jeg, hvad de mener.
Den dag, vi flyttede ind, kørte min far mig herover med al min habengut. Vi fejrede indflytningen ved at tage på pizzaria, og her kom en meget fuld/skæv/påvirket mand hen og snakkede upassende til os på gaden. Så var stilen ligesom lagt for den kommende tid! Heldigt, at jeg er en rummelig sjæl, der tager det meste med et grin.
Her er mange flere udlændinge end herhjemme. Alle mulige spændende etniciteter. Navnet på nabolejlighedens dør lyder bosnisk, og jeg får lyst til at banke på og høre vedkommendes historie. Det er spændende med alle de forskellige skæbner, man støder ind i på gaden. Jeg danner altid historier i mit hoved, når jeg møder nogen. Hvem er de, og hvor er de på vej hen? Hvordan er de endt her, og hvilke erfaringer har de gjort sig i deres liv? Jeg tror ikke, de forvænte københavnere tænker over den slags, men jeg nyder det. Det er spændende, hver gang man skal uden for døren - for man ved aldrig, hvem man møder, og hvilke tanker de personer kan sætte gang i. Det var mere sikkert derhjemme, hvad man ville møde udenfor døren - træer, grusveje, marker, agerhøns og en hare eller et rådyr på en god dag.
København er dejlig og spændende kontrastfuld. Farverig og samtidig grå. Florlet dansende og alligevel betontung. Ensom og overbefolket.
Jeg er sikker på, at jeg kommer til at nyde tiden her. Her sker så meget. Det er kun fire dage siden, at vi flyttede. Jeg føler mig allerede hjemme. Måske mest af alt fordi Andreas også er her.
Jeg er startet på arbejde som handicaphjælper, og det er et rigtig skønt arbejde. Er virkelig glad for det. Nattevagterne kan godt være hårde, og der venter mig tre af slagsen de næste tre dage. Men det skal jeg nok klare. Så har jeg fri i 6 dage bagefter. Så skal København udforskes, og jeg skal hygge mig og slappe af!
Andreas og jeg har købt abonnement til Fitness World. Jeg troede aldrig, det skulle overgå mig, da jeg altid har været af den overbevisning, at man da altid bare kan løbe sig en tur - det er gratis. Men det får man (læs: jeg) jo ikke gjort. Fitnesscenter har altid lydt så poppet i mine ører, og visse af mine fordomme er da også blevet bekræftet derovre, men alligevel er jeg positivt overrasket. Når jeg er derovre alene, er det en perfekt afkobling, og når Andreas er med, er det en hyggelig fællesaktivitet. Og man får det så godt bagefter - både fysisk og psykisk (det piner mig en smule at give alle de forbistrede kulørte dameblade ret....).
Jeg pendler med s-tog til arbejde. Det er så storby-agtigt. Jeg mangler bare en café latte to go og en hurtig gang efter et målrettet blik gennem menneskemængden. Sådan ser den typiske københavner ud i mit hoved. Og gud, hvor har jeg set mange af den slags typer allerede. Det morer mig hver gang.
Der er gratisaviser overalt i København - dét er fedt! Til gengæld er fremmede mennesker ikke særlig høflige overfor hinanden - faktisk ænser de slet ikke hinanden, hvis de kan blive fri. Som den naive nordjyde, jeg nu engang er, falder det mig helt naturligt at sige pænt hej og farvel og helst også noget andet imellem til kassedamen. Og smile til folk, der går forbi mig på fortovet.
Jeg føler, at folk tænker: "hun er vist fra Jylland", når jeg gør det. Jeg tror, det bliver et mål for mig som jyde at sprede lidt mere uforpligtende almen venlighed i det københavnske byrum.
Cille og jeg har talt om at rejse en måned til januar. Måske til Australien. Men nu må vi se, hvad der sker. Det kunne være fantastisk - nye eventyr! Det kan jeg godt lide.
Den nybagte københavner takker af for nu.
En dejlig sommerferie er veloverstået. Højdepunkterne var Roskilde Festival, Rødding Revival og en cykel/telt-tur fra København til Skåne. Al min resterende tid denne sommer er gået til hårdt arbejde derhjemme. Så jeg har fået tjent en masse penge, og det er skønt.
Nu er jeg endt i København. 2400 Nordvest. Ja, her bor jeg faktisk nu...
Farvel til grusveje, vilde dyr og velkendt nordjysk humor - og goddag til storbylivet med fitnesscenter, s-tog og menneskemylder. Det er faktisk ganske charmerende. En forfriskende afveksling - fra den ene yderlighed til den anden.
Faktisk bor jeg kun 50 meter fra det hus, hvor jeg blev født. På sofaen oppe i stueetagen. Andreas og jeg gik en tur forbi forleden. Det var sjovt at se. Jeg kan huske, mine forældre har fortalt, at de flyttede fra nordvest til Jylland, fordi de ikke ville lade deres børn vokse op et sted, hvor der lå brugte kanyler på legepladsen. Jeg har altid syntes, det var fjollet, og tænkt, at så slemt kunne det vel heller ikke være. Men nu forstår jeg, hvad de mener.
Den dag, vi flyttede ind, kørte min far mig herover med al min habengut. Vi fejrede indflytningen ved at tage på pizzaria, og her kom en meget fuld/skæv/påvirket mand hen og snakkede upassende til os på gaden. Så var stilen ligesom lagt for den kommende tid! Heldigt, at jeg er en rummelig sjæl, der tager det meste med et grin.
Her er mange flere udlændinge end herhjemme. Alle mulige spændende etniciteter. Navnet på nabolejlighedens dør lyder bosnisk, og jeg får lyst til at banke på og høre vedkommendes historie. Det er spændende med alle de forskellige skæbner, man støder ind i på gaden. Jeg danner altid historier i mit hoved, når jeg møder nogen. Hvem er de, og hvor er de på vej hen? Hvordan er de endt her, og hvilke erfaringer har de gjort sig i deres liv? Jeg tror ikke, de forvænte københavnere tænker over den slags, men jeg nyder det. Det er spændende, hver gang man skal uden for døren - for man ved aldrig, hvem man møder, og hvilke tanker de personer kan sætte gang i. Det var mere sikkert derhjemme, hvad man ville møde udenfor døren - træer, grusveje, marker, agerhøns og en hare eller et rådyr på en god dag.
København er dejlig og spændende kontrastfuld. Farverig og samtidig grå. Florlet dansende og alligevel betontung. Ensom og overbefolket.
Jeg er sikker på, at jeg kommer til at nyde tiden her. Her sker så meget. Det er kun fire dage siden, at vi flyttede. Jeg føler mig allerede hjemme. Måske mest af alt fordi Andreas også er her.
Jeg er startet på arbejde som handicaphjælper, og det er et rigtig skønt arbejde. Er virkelig glad for det. Nattevagterne kan godt være hårde, og der venter mig tre af slagsen de næste tre dage. Men det skal jeg nok klare. Så har jeg fri i 6 dage bagefter. Så skal København udforskes, og jeg skal hygge mig og slappe af!
Andreas og jeg har købt abonnement til Fitness World. Jeg troede aldrig, det skulle overgå mig, da jeg altid har været af den overbevisning, at man da altid bare kan løbe sig en tur - det er gratis. Men det får man (læs: jeg) jo ikke gjort. Fitnesscenter har altid lydt så poppet i mine ører, og visse af mine fordomme er da også blevet bekræftet derovre, men alligevel er jeg positivt overrasket. Når jeg er derovre alene, er det en perfekt afkobling, og når Andreas er med, er det en hyggelig fællesaktivitet. Og man får det så godt bagefter - både fysisk og psykisk (det piner mig en smule at give alle de forbistrede kulørte dameblade ret....).
Jeg pendler med s-tog til arbejde. Det er så storby-agtigt. Jeg mangler bare en café latte to go og en hurtig gang efter et målrettet blik gennem menneskemængden. Sådan ser den typiske københavner ud i mit hoved. Og gud, hvor har jeg set mange af den slags typer allerede. Det morer mig hver gang.
Der er gratisaviser overalt i København - dét er fedt! Til gengæld er fremmede mennesker ikke særlig høflige overfor hinanden - faktisk ænser de slet ikke hinanden, hvis de kan blive fri. Som den naive nordjyde, jeg nu engang er, falder det mig helt naturligt at sige pænt hej og farvel og helst også noget andet imellem til kassedamen. Og smile til folk, der går forbi mig på fortovet.
Jeg føler, at folk tænker: "hun er vist fra Jylland", når jeg gør det. Jeg tror, det bliver et mål for mig som jyde at sprede lidt mere uforpligtende almen venlighed i det københavnske byrum.
Cille og jeg har talt om at rejse en måned til januar. Måske til Australien. Men nu må vi se, hvad der sker. Det kunne være fantastisk - nye eventyr! Det kan jeg godt lide.
Den nybagte københavner takker af for nu.
torsdag den 19. maj 2011
Israel/Palæstina, Journalisthøjskole og foredrag

Så er vi kommet hjem fra det smukke og fantasiske Israel. Det har været den mest intensive og mest søvnløse og mest spændende uge i mit liv. Vi har snakket med NGO'er, interviewet universitetsstuderende israelere, besteget et bjerg for at komme op til den jødiske ørkenborg Masada, vi har badet i Det Døde Hav og vi har været i Ramallah og se det palæsinensiske præsidentpalads og Yassir Arafats grav. Vi har drøftet konflikten med Dr. Mustafa Barghouti, som var palæsinensisk præsidentkandidat ved sidste valg i 2005. Vi har mødtes med forskellige danskere, der af forskellige grunde er bosat i Israel og arbejder med konflikten bl.a. TV2-korrespondent Steffen Jensen, eks-chefredaktør for Politiken Herbert Pundik og korrespondent for Weekendavisen Hans Henrik Fafner. Virkelig inspirerende mennesker, der kunne give os et indblik i konflikten set med danske briller. Vi har besøgt og interviewet en palæsinensisk terrorist, der plantede en bombe ved Jaffa Gate i Østjerusalem og sårede 9 jøder - og sad 17 år i fængsel for det. Vi har set Tempelbjerget med Klippemoskeen, Grædemuren, Patriarkernes Grav, Golgata, Gethsemenes Have, Oliebjerget og meget mere. Vi har talt med en jødisk bosætter, David Wilder, der er særdeles pro-israelsk og meget ekstremistisk i sin tro. Vi har også talt med en Hamas-tilhænger, Khaled Amayreh, som er lige så ekstremistisk. Vi har været hos det israelske udenrigsministerium og snakket med dem om konflikten. Vi har overværet fredagsbønnen på torvet i Bethlehem, og vi har set Fødselskirken, som er opført det sted, hvor stalden med Jesu krybbe stod. Vi har været i Mea She'arim, som er det mest fjendtlige sted, jeg nogensinde har været. Det er her, alle de ultra-ortodokse jøder bor sammen - og kvarteret er ikke glade for turister, hvilket vi fik at mærke. Mere om det i et senere indlæg. Vi har også besøgt en palæsinensisk FN-flygtningelejr og forskellige jødiske bosættelser. Vi har besøgt Anne Marie, som er fra Kaas i Nordjylland, og nu bor i Israel og er gift med en palæstinensisk politiker. Alt dette på fem et halvt døgn. Behøver jeg sige, at vi IKKE fik sovet og ikke spildte tid på at spise?
Det har været den fedeste tur. Jeg har lært SÅ meget - er virkelig blevet klogere på mange ting. Jeg laver et indlæg senere, hvor jeg reflekterer over konflikten og beskriver mine indtryk dernedefra.
Nu til noget helt andet, som jeg OGSÅ er utroligt glad for: Jeg er blevet direkte optaget på Journalisthøjskolen. Blandt de 1400 ansøgere var jeg åbenbart blandt de 125 bedste. Jeg er ubeskriveligt stolt og svæver på en lyserød sky for tiden. Nu gælder det bare om at finde et sted at bo. Jeg håber på at finde et hyggeligt og billigt kollegie mellem Århus C og Nord, hvor Journalisthøjskolen ligger. Men jeg har søgt en masse, så nu venter jeg bare. Men hvor er jeg dog ovenud lykkelig for at være kommet ind - og stolt. Helt ufatteligt. Tænk, at lille mig faktisk er så dygtig!
Igår var en dag, hvor jeg gjorde noget grænseoverskridende. Jeg var med Johan (F11-elev) ude på Frederikssund Gymnasium og holde foredrag om Israel/Palæstina-konflikten og vores tur derned - for over 100 mennesker! Det var en rigtig god oplevelse, og jeg fandt ud af, at det faktisk slet ikke er slemt at tale overfor store forsamlinger. Faktisk giver det lidt et rush. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg gør det.
Vi går ind i den allersidste tid på højskolen... 23 dage tilbage. Det er sørgeligt, virkelig. Jeg kommer til at savne det. Men alligevel er det som om, at det er mere okay, nu hvor jeg ved, hvad jeg skal. Så er der lige som noget nyt at se frem til - det næste kapitel ligger fast. Og jeg glæder mig SÅ meget!
Jeg er en meget glad pige for tiden.
xx
Ida.
tirsdag den 10. maj 2011
Vi er lige gået ind i 3. time tilbragt i grænsekontrollen mellem Egypten og Israel. Sidstnævnte er ikke just gæstfri og er ikke meget for at lukke os ind. Så her sidder vi så - vi kan ikke få at vide, om vi kan komme ind og hvor lang tid der går. Vi har kun fået 3 timers søvn (i en bus) og skal vågen de næste 20. Vi er voldsomt trætte og udmattede. Men de sidste to dage, som vi har tilbragt i Egypten, har været sindssygt spændende. Vi har snakket med aktivister, som i mere eller mindre indirekte grad bidrog til at revolutionen brød ud. Så overværede vi en demonstration på Tahrir-pladsen. Vi lavede også klassiske turist-ting som at se pyramiderne (fascinerende!),
at ride på kameler og heste i ørkenen og at besøge det egyptiske nationalmuseum. Vi boede lige ved Nilen og var næsten nabo til Mubaraks gamle hovedkvarter, som nu står fuldstændig smadret og brændt. Natten til den dag, hvor vi ankom til Cairo, var 150 kristne (koptere) blevet såret i nogle optøjer og 10 var døde. Så vi fik at vide at vi skulle være ekstra påpasselige når vi bevægede os rundt i byen. Men det gik.
Nu er vi klar til Israel. Israel er åbenbart bare ikke klar til os.
Jeg vil putte mig ned i min sovepose på gulvet og indhente noget søvn og håbe på det bedste.
at ride på kameler og heste i ørkenen og at besøge det egyptiske nationalmuseum. Vi boede lige ved Nilen og var næsten nabo til Mubaraks gamle hovedkvarter, som nu står fuldstændig smadret og brændt. Natten til den dag, hvor vi ankom til Cairo, var 150 kristne (koptere) blevet såret i nogle optøjer og 10 var døde. Så vi fik at vide at vi skulle være ekstra påpasselige når vi bevægede os rundt i byen. Men det gik.
Nu er vi klar til Israel. Israel er åbenbart bare ikke klar til os.
Jeg vil putte mig ned i min sovepose på gulvet og indhente noget søvn og håbe på det bedste.
torsdag den 5. maj 2011
4. maj + mæslingeaffære
Igår var det 4. maj. Befrielsesdagen. I den anledning havde vi samfundsdebattør og eks-PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen ude og holde befrielses-foredrag på højskolen. Det var spændende - og virkelig flot, for der var levende lys i alle vinduer på den smukke gamle skole. Derudover havde vi lavet en udendørs kunstinstallation i faget Land Art. Installationen skulle afspejle befrielsen og bestod af nogle små skæve huse på græsplænen med lys i og lyden af en frihedstale i baggrunden. Det var rigtig flot, og alle de lokale pensionister, som var kommet for at høre talen, var også vilde med installationen. Så det var en dejlig aften med en god tale med et godt budskab: nemlig at besættelsen aldrig må gå i glemmebogen, selvom de nuværende unge generationer ikke levede dengang.
Dagen idag startede meget dramatisk, da vi til morgensang fik at vide, at der er mæslingeepidemi på Sjælland, og man var bange for, at den ville sprede sig til Jylland. Så begyndte mine alarmklokker at ringe, fordi jeg som barn ikke er blevet vaccineret mod mæslinger. Derfor bed jeg i det sure æble, trodsede mine nålefobi og gik ned til lægen og fik vaccinationen. Så nu er det gjort. Det var ikke slemt overhovedet, og Andreas var heldigvis med for at berolige mig.
Israel rykker nærmere og nærmere..... Og nu er der ingen fare for at få udbrud af mæslinger dernede. Juhuu!
xx
Ida
tirsdag den 3. maj 2011
Back to school
Efter en uge i Prag, en påskeferie derhjemme og nogle "ualmindelige" dage på højskolen med ekskursioner, er vi nu gået i gang med en almindelig højskoleuge. Det er nu rart at være tilbage til det vante.
Det uvante venter dog meget snart igen, da vi rejser til Egypten+Israel lørdag nat. Jeg glæder mig helt sindssygt meget. Det bliver en oplevelse for livet.
Jeg var til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen i Aarhus i lørdags. Prøven var delt op i en videnstest, en sprogtest og nogle forskellige skriveøvelser. Sprogtesten gik super (er min fornemmelse), videnstesten også ganske godt. Jeg tror, at min svaghed ligger i skriveøvelserne. Men i disse dage er de 1400 (!) prøver ved at blive rettet, og så må vi håbe, at jeg er blandt de 252 bedste, som kommer ind. Jeg tvivler dog meget stærkt på det.... Men pyt - er begyndt at finde alternativer og tænker på lingvistik, humanistisk informatik, dansk, retorik eller HUMBAS (humanistisk basisstudium på RUC). Alle studierne kunne være vildt spændende - det svære er bare at vælge. Er begyndt at lege lidt med tanken om at flytte til København og studere i stedet for Aarhus. Der flytter Andreas jo måske også til (afhængig af om han kommer ind på Mediehøjskolen i Kbh eller Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev). København ER jo en dejlig by... Men det er Aarhus også! Det er svært...
Selvfølgelig er mit førstevalg dog at komme ind på Journalisthøjskolen. Men må dog indrømme, at min tro på det kan ligge på et meget lille sted. Øv! Men næste år er der jo en ny optagelsesprøve......
Idag havde vi en cand.mag i historie og Mellemøsten ude og snakke med os om de autoritære regimer og den aktuelle politiske situation i Mellemøsten. Det var sindssygt spændende, og jeg blev så inspireret, at jeg selv begyndte at researche en hel masse om det bagefter.
Jeg har det super dejligt for tiden. Jeg lærer en masse og oplever en masse og hygger mig en masse - og jeg har rigtig travlt. At jeg ikke har skrevet på min blog i så lang tid er et resultat deraf.
Nøj, hvor jeg dog glæder mig til Mellemøst-rejsen. Det bliver det mest spændende, jeg nogensinde har prøvet... Kan næsten ikke vente!
xx
Ida
søndag den 24. april 2011
Påsken har bragt velsignet bud... og nyt arbejde
Nu har jeg været revet ud af min højskole-skal siden onsdag. Altså fem dage ude i den rigtige civilisation. And God, I miss it! Det vante liv på gården i Nordjylland har bestemt også sin charme - særligt når man har haft det lidt på afstand i 8 måneders tid efterhånden. Men højskole er der nu intet, der slår.
Andre F11'ere har ladet højskolen køre videre på Sjælland med fester hos diverse elever, men jeg kunne desværre ikke være med, fordi jeg havde et nyt arbejde, jeg skulle hjem og læres op i. Mere om det senere. På vores tur til Tjekkiet florerede en virus med opkast og kvalme. Den bredte sig til flere af skolens elever, men startede hos en ved navn Hans. Derfor fik den navnet H.A.N.S.. Den blev jeg også ramt af, da jeg kom hjem til gården og tilbragte hele onsdag nat med at kaste op. Jeg fik også smittet min mor. Så H.A.N.S kommer vidt omkring i det ganske land. Heldigvis var jeg frisk til lørdag, hvor jeg skulle have min første vagt hos Danmarks Saltcenter i Mariager. Den forløb fint, og jeg er godt tilfreds med jobbet. Flinke kollegaer også. Jeg skal stå i receptionen og sælge billetter og diverse salt-souvenirs fra gift shoppen. Jeg har allerede en yndlingstjans på stedet: at sætte saltminens biograf igang. Så skal man gå ned i en fake saltmine og fortælle de spændte børn og barnlige sjæle, der sidder klar, at de skal huske at spænde deres sikkerhedssele, for Fun Riden kan godt blive lidt vild! Åh, de får julelys i øjnene de små.. Så arbejdet er fint, og jeg skal nok få nogle gode timer derude til sommer.
Påsken har også budt på gensyn med nogle gamle kendinge fra Arden. Michael blandt andet. Vi var i Ø. Hurup og spise, og det var hyggeligt. Dejligt at catche up - og dejligt at føle at man stadig kender hinanden godt, selvom man ikke har haft så meget kontakt de sidste 8 måneders tid.
Vejret er fabelagtigt og har været det hele påsken. Jeg har lige været på en dejlig cykeltur i aftensolen efter en lang arbejdsdag. Det var en skøn tur i den smukke nordjyske natur. Dog slugte jeg et større antal insekter, som bare var uheldige at befinde sig i det samme luftrum som min åbne mund. Føj. Fik også et par lussinger af nogle humlebier, der crashede mod min kind. Men skøn var cykelturen!
Nu skal jeg se Krysters Kartel med mine kære forældre.. De er nemlig tossede med det og vil gerne vise det til mig.
...
Nu har jeg lige set Krysters Kartel, og det var virkelig sjovt. Jeg er hooked!
Imorgen skal jeg hjem til Rødding. Andreas kommer dog først hjem på lørdag. Øv.
xx
Ida
Abonner på:
Opslag (Atom)