Så er det vist på tide med et nyt indlæg fra min hånd. Der er sket MEGET siden sidst!
En dejlig sommerferie er veloverstået. Højdepunkterne var Roskilde Festival, Rødding Revival og en cykel/telt-tur fra København til Skåne. Al min resterende tid denne sommer er gået til hårdt arbejde derhjemme. Så jeg har fået tjent en masse penge, og det er skønt.
Nu er jeg endt i København. 2400 Nordvest. Ja, her bor jeg faktisk nu...
Farvel til grusveje, vilde dyr og velkendt nordjysk humor - og goddag til storbylivet med fitnesscenter, s-tog og menneskemylder. Det er faktisk ganske charmerende. En forfriskende afveksling - fra den ene yderlighed til den anden.
Faktisk bor jeg kun 50 meter fra det hus, hvor jeg blev født. På sofaen oppe i stueetagen. Andreas og jeg gik en tur forbi forleden. Det var sjovt at se. Jeg kan huske, mine forældre har fortalt, at de flyttede fra nordvest til Jylland, fordi de ikke ville lade deres børn vokse op et sted, hvor der lå brugte kanyler på legepladsen. Jeg har altid syntes, det var fjollet, og tænkt, at så slemt kunne det vel heller ikke være. Men nu forstår jeg, hvad de mener.
Den dag, vi flyttede ind, kørte min far mig herover med al min habengut. Vi fejrede indflytningen ved at tage på pizzaria, og her kom en meget fuld/skæv/påvirket mand hen og snakkede upassende til os på gaden. Så var stilen ligesom lagt for den kommende tid! Heldigt, at jeg er en rummelig sjæl, der tager det meste med et grin.
Her er mange flere udlændinge end herhjemme. Alle mulige spændende etniciteter. Navnet på nabolejlighedens dør lyder bosnisk, og jeg får lyst til at banke på og høre vedkommendes historie. Det er spændende med alle de forskellige skæbner, man støder ind i på gaden. Jeg danner altid historier i mit hoved, når jeg møder nogen. Hvem er de, og hvor er de på vej hen? Hvordan er de endt her, og hvilke erfaringer har de gjort sig i deres liv? Jeg tror ikke, de forvænte københavnere tænker over den slags, men jeg nyder det. Det er spændende, hver gang man skal uden for døren - for man ved aldrig, hvem man møder, og hvilke tanker de personer kan sætte gang i. Det var mere sikkert derhjemme, hvad man ville møde udenfor døren - træer, grusveje, marker, agerhøns og en hare eller et rådyr på en god dag.
København er dejlig og spændende kontrastfuld. Farverig og samtidig grå. Florlet dansende og alligevel betontung. Ensom og overbefolket.
Jeg er sikker på, at jeg kommer til at nyde tiden her. Her sker så meget. Det er kun fire dage siden, at vi flyttede. Jeg føler mig allerede hjemme. Måske mest af alt fordi Andreas også er her.
Jeg er startet på arbejde som handicaphjælper, og det er et rigtig skønt arbejde. Er virkelig glad for det. Nattevagterne kan godt være hårde, og der venter mig tre af slagsen de næste tre dage. Men det skal jeg nok klare. Så har jeg fri i 6 dage bagefter. Så skal København udforskes, og jeg skal hygge mig og slappe af!
Andreas og jeg har købt abonnement til Fitness World. Jeg troede aldrig, det skulle overgå mig, da jeg altid har været af den overbevisning, at man da altid bare kan løbe sig en tur - det er gratis. Men det får man (læs: jeg) jo ikke gjort. Fitnesscenter har altid lydt så poppet i mine ører, og visse af mine fordomme er da også blevet bekræftet derovre, men alligevel er jeg positivt overrasket. Når jeg er derovre alene, er det en perfekt afkobling, og når Andreas er med, er det en hyggelig fællesaktivitet. Og man får det så godt bagefter - både fysisk og psykisk (det piner mig en smule at give alle de forbistrede kulørte dameblade ret....).
Jeg pendler med s-tog til arbejde. Det er så storby-agtigt. Jeg mangler bare en café latte to go og en hurtig gang efter et målrettet blik gennem menneskemængden. Sådan ser den typiske københavner ud i mit hoved. Og gud, hvor har jeg set mange af den slags typer allerede. Det morer mig hver gang.
Der er gratisaviser overalt i København - dét er fedt! Til gengæld er fremmede mennesker ikke særlig høflige overfor hinanden - faktisk ænser de slet ikke hinanden, hvis de kan blive fri. Som den naive nordjyde, jeg nu engang er, falder det mig helt naturligt at sige pænt hej og farvel og helst også noget andet imellem til kassedamen. Og smile til folk, der går forbi mig på fortovet.
Jeg føler, at folk tænker: "hun er vist fra Jylland", når jeg gør det. Jeg tror, det bliver et mål for mig som jyde at sprede lidt mere uforpligtende almen venlighed i det københavnske byrum.
Cille og jeg har talt om at rejse en måned til januar. Måske til Australien. Men nu må vi se, hvad der sker. Det kunne være fantastisk - nye eventyr! Det kan jeg godt lide.
Den nybagte københavner takker af for nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar